Tåre

grådkvalt sidder jeg her, langt over midnat og lytter til min mands tastatur der hamre små irreteret og hurtigt ved siden af. Jeg surfer på facebook, prøver at holde tanker, trætheden og sygdom fra døren bare lidt endnu. Jeg sidder og kigger billeder fra ordinationen i søndags og på nye kollegaer der vil klæde kjolen, embedet og kirken. Derfra lander jeg på profilen af en nu afdød kollega. Hun dødede i oktober sidste år, 4 måneder efter vi begge blev ordineret i samme kirke som dem fra i søndags.

Jeg fandt for ikke så længe siden en lidt krøllet seddel med email adresser, heriblandt hendes som jeg havde fået et par dage efter vores ordination. Udover hendes e-mail adresse stod der en hilsen som jeg havde glemt. Tak fordi du er den du er, står der. Jeg har gemt papiret i mine gemmer og hendes ord i min hjerne. Men her til aften efter dagens terapi time er de røget i mit hjerte også.

For det var det vi talte om i dag, om at jeg er den jeg er. Det lyder banalt, det ved jeg godt. Men det er det ikke, mønstret fra barndommens selvudslettelse har jeg båret ind i min voksen tilværelse. Autoriteter, fader og moderfigure får en forvrænget virkelighed i min verden. Jeg får tiltider også en forvrænget plads eller oplevelse af mig selv, i min virkelighed.

Min mand skal bruge computeren og pleaserrolle indhaverens ord forsvinder. Tilbage er kun tårene, dagens tåre vel og mærke.

Pokkers!!

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Arbejdsløs i job

Sådan var det helt reelt da jeg var løntilskudspræst i forstaden.
Nu er jeg præst på fuld løn, med alle goder det indebærer. Vikar i to sogne som jeg virkelig nyder at virke i, jeg har den ene succes oplevelse efter den anden og det er fantastisk.

Men jeg føler mig stadig som arbejdsløs i job, stedet for arbejdssøgende i job. Måske skal der bare lidt flere af de større løn sedler i postkassen før det går op før mig.. Eller også så handler det om frygten før at det er før godt til at være sandt og varigt.

Måske

Udgivet i Livet, Pastoralt mix | Skriv en kommentar

Ros fra konfirmanden

Jeg har en speciel konfirmand, jeg har mange skønne fantastiske umulige og lækre konfirmander. Men hende her har jeg taget mig lidt ekstra af. På sin blog skriver hun om mig:

Ser frem til at jeg muligvis kan komme på et andet præstehold, det vil være rigtig godt for mig, men kommer dog til at savne nogle af de skønne tøser der går på holdet.
Men jeg må indrømme at jeg kommer til at savne præsten så. – dybt seriøst, hun fortæller mig ting jeg allerede ved, men fordi det kommer fra hende, så tror jeg mere på det.
Tro det eller ej, min præst er faktisk rigtig flink, jeg kan virkelig godt lide hende, hun er sgu lidt sej.

Det her er bedre end at finde ud af at et af mine præsteblog indlæg blev publiceret..

Udgivet i Pastoralt mix | 1 kommentar

Terapi og Travlhed

er ikke et den bedste kombination, slår det mig her til morgen hvor jeg når jeg lige skimter ned af min to-do liste jeg lavede inden jeg gik i seng i går. Bisættelserne vælter ind i en lind strøm og jeg elsker jo mit arbejde, så jeg siger ikke nej. Men tilgengæld så ser jeg også kalenderens huller blive fyldt op af samtaler, prædikenskrivning, administration og konfirmander.

De huller havde jeg, da jeg i mandags og i tirsdags skubbede terapi arbejdet foran mig til slutningen af ugen, forestillet mig skulle bruges til netop terapi arbejdet.

Alting har en årsag kunne jeg klogt sige, og dermed slå fast at den prograstinating netop bunder i en indre frygt for det arbejde andre dele af mig længes sådan efter. På den måde hænger det hele sammen som min ganske dygtige og overraskende indsigtsfulde terapeut Susan ville sige.

Det arbejde jeg ikke har fået gjort og vist heller ikke får gjort nu, da jeg har timer af konfirmandplanlægning foran mig, er svar på spørgsmålet om hvad det er jeg vil med min terapi. Dernæst så delte vi sidst mit liv op i faser, de faser ville jeg gerne lige skrive ned og give liv i mig, eller rum til eftertænksomheden i det. Kodeordene til det hele er fornuft vs følelse. Så meget ved jeg, resten ved jeg egentlig også. Men har bare ikke lige fået sat det på skrift endnu.

For jeg har jo travlt…

Udgivet i Morgentanker, Pastoralt mix, Terapi | Skriv en kommentar

Det hjælper lidt

Det hjælper lidt at få ryddet ud og op i bunker og hjørner, og ikke mindst gå i seng før kl. 2300. Det hjælper også lidt at få taget fat på noget af det der skræmmer.

Normalt er det min økonomi der er skræmmende, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er gået ind på min netbank her sidst på måneden uden frygt, bæven og en klump i halsen. Det tør jeg godt nu, for der er faktisk balance i tallene. Jeg glæder mig til min lønseddel falder i postkassen næste gang, for så ser det hele meget bedre ud også selvom jeg fra på tirsdag af kun er deltids ansat igen. Men heller halv præst end ingen præst.

Opvasken er taget og min mand vaskede tøj til fodbold imens jeg arbejde i går aftes, det hjælper alt sammen lidt. Selvom jeg stadig føler mig træt helt ind til knoglerne imens musklerne værker.

Finder det stadig morsomt/interessant/skræmmende/mystisk at det job jeg elsker, kan skræmme så meget at det kan være svært at få fra hånden i god tid. Det hjælper lidt at vide at jeg nok skal lære det med tiden.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Energiforladt

Jeg ved ikke om det er januar blues, om det er i hovedet eller i krop. Men jeg er så umådelig energiforladt, det tager mig næsten en time om morgenen, efter 7½ times søvn at få øjnene til at åbne sig og jeg synes egentlig jeg går lidt zombie agtigt igennem dagene.

Jeg har også meget om ørene for tiden, en tidl. kollega har forsøgt at skabe problemer for mig og en mulig fast stilling en dag, jeg ved ikke om jeg på den baggrund skal forlade mine konfirmander, som jeg holder så meget af. Jeg ved ikke om jeg har et job fra på mandag af og jeg har ikke rigtig haft så meget at lave i de sidste 14 dage.

Jeg vist egentlig ikke sagt det her højt, men jeg fik hos min læge i sidste uge resultatet af en blodprøve der skulle afslører hvorvidt der var ‘gods’ tilbage i mine æggestokke. Tallene var ikke særlig gode, så i løbet af et par dage så jeg mine fremtidsdrømme suse ud af det åbne vindue; Fast embede som præst og mor til min mands børn.

Med disse uges udfordringer (for det er vel udfordringer og ikke problemer 😉 ) så ryger maden, eller kontrollen over maden lige så hurtigt ud af vinduet. Ostemadderne bliver dagskost og alle gode intentioner forsvinder som dug for solen.

Min krop skriger på ORDENLIG mad, jeg kan mærke det. Den har faktisk ikke lyst til chokolade og kage, men RIGTIG mad.. men energien er der ikke og opvasken er ikke taget, så jeg kan ikke rigtig komme til.. og mine diskusprolapser gør så forbasket ondt for tiden, så jeg har smerter i ryg, baller og ben.. og og og..

Jeg burde, jeg kunne, jeg skulle..

I know!

Det mystiske i det hele er at jeg ikke føler mig deprimeret, den altoverskyggende følelse kender jeg kun alt for godt. Jeg kan stadig se glasset halvt fyldt, eller rettere jeg kan både se glasset halvt og helt fyldt. For et eksempel, så skal jeg have lavet nye blodprøver hos lægen og de kan jo i anden omgang vise noget helt andet og mange kvinder på 37 skal have hjælp. Desuden så ved de vist godt, dem der bestemmer at min kollega laver ballade, så mon det kommer til at betyde så meget i sidste ende? Andet end jeg er en erfaring rigere.. Ryggen bliver bedre igen, det ved jeg jo. Mon ikke den blot minder mig om at jeg skal have fundet en genoptrænings mulighed?

Det bedste ved morgener er vel egentlig at de altid giver muligheden for en ny begyndelse. Også selvom jeg er så pokkers energiforladt og ikke rigtig ved hvordan jeg skal få lavet det om.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Slå nu koldt vand i blodet..

Behøver jeg vist at sige til mig selv, i stedet for at gribe fat i en mulig dårlig nyhed og dyrke den. Så kunne jeg måske trække vejret dybt og sige, jeg ved det ikke endnu. Det må vise sig!

Den dårlige nyhed i den gode, eller den gode nyhed i den dårlige.. Mit præstevikariat på vestegnen bliver højst sandsynligt forlænget, dejligt at de beholder mig. Dog så er det langt fra sikkert at jeg bliver forlænget på de nuværende 100% men ryger tilbage på de 50% jeg havde i udgangspunktet. Det føles lidt som en kold klud i ansigtet, jeg var jo nok egentlig på vej til NYC igen.

Men det kan jo også være at jeg skal noget andet, jeg har jo en ansøgning ude til noget der kunne ligne drømme stillingen. Så jeg må nyde to måneders økonomisk uafhængighed og så ‘nøjes’ med en smuttur til London?

Muldyret fra Forstadskirken stikker sit grimme hoved frem, gosh jeg er træt af at brydes med hende. Det bliver ikke i dag jeg tager stilling til hendes evindelige strøm af mails og sms.

On another note, så har jeg sagt nej til kage to gange i dag!

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar