Lykkelig tomhed ?

Det er dagen derpå, fuglene kvidre lystigt i træet neden for min forstads altan. Kaffen er varm, solen skinner og alligevel er der tåre på min kind.

Alting værker i min krop i dag, fødder og knæ mest.

Jeg sendte mine første konfirmander ud i verdenen igår. Det har været et travlt ‘ridt’ hele vejen op til konfirmationsgudstjenesten, og i dag kan jeg så mærke den der lidt underlige tomhed der fylder op. 26 unge mennesker har jeg fulgt i tykt og tyndt de sidste 8 måneder. Møjunger hver og en, grænsebrydende og overskridende i en sådan  grad at jeg har haft lyst til at hænge dem i flagstangen. Men alligevel, så har de lyttet, deltaget, været der og på mystisk vis kravlet ind under huden på mig og ind i min hverdag.

Så i dag siger jeg farvel, med tåre, varm kaffe og en øm krop. Jeg er så taknemmelig for at det var netop de unge mennesker der var mine første, mine første konfirmander, mine første konfirmandfiaskoer, mine første sten sikre konfirmandsuccesser.

Jeg har aldrig været god til at sige farvel, og slet ikke uden tåre. Men hvis jeg er heldig er det ikke blot farvel, men et på gensyn.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Pastoralt mix. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s