Græd ikke over spildt mælk

Et eller andet sted i baggrunden spiller radioen, lyden af DRs netradio blander sig med kommentatoren i aftenens ishokey kamp som min mand ser et sted i forstadshjemmet.

Tankerne flyver rundet og jeg har svært ved at finde hoved og hale i hvad der er rationelt, hvad der er følelser, hvad der er virkelighed og hvad der er overophedet tankevirksomhed. Nogle gange kan man virkelig tænke for meget. Eller jeg kan!

Gråden ligger lige under overfladen, jeg kan mærke at den presser sig på. Jeg giver ikke efter, jeg er træt af tåre. Træt af at være vred, træt af ikke at være der hvor jeg hører til.

Denne gang er der heldigvis vished, en slags vished kan man vist kalde det. Jeg er ikke kommet i betragtning til stillingen, ikke fordi jeg ikke er velkvalificeret, for det må man sige jeg er. Men fordi topchefen ikke synes jeg er en god idé. Uden forklaring, argument eller uddybende bemærkning. Nej blev det. Så er arbejde i vores hovedstad kan jeg godt skyde en hvid pind efter, ever!

Jeg er træt af at græde over mistet job, jeg er træt af at føle mig som en lortedårligpræstekandidat når alt andet i mig siger at det er jeg ikke. Der er tre ting jeg virkelig intenst har ønsket mig her i livet; børn, embede og en mand. De to første ser ikke ud til at kunne lade sig gøre…

Nogengange er det vist ok at give efter og tude.. eller er det?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Livet, Pastoralt mix. Bogmærk permalinket.

2 svar til Græd ikke over spildt mælk

  1. Signe siger:

    Det er altid ok at tude over det som er rimeligt at tude over. Det er endnu mere ok at glædes over det som man kan glæde sig over.
    Jeg er altså nysgerrig på hvorfor topchefen vælger dig fra – vil du uddybe? Jeg går ud fra at topchefen er den jordelige.
    Vi overvejer at flytte teltpæle vestpå for at få mandens drømme om arbejdsliv til at lykkes. Det er nemlig mindst vigtigt for mig. Jeg tror også jeg kan finde arbejde jeg gerne vil have andre steder. Og det har været svært for manden.
    Knus og solskin til dig

  2. forstadslivet siger:

    Jeg ved faktisk ikke hvorfor topchefen ikke ville se mig som kandidat. Der er flere ‘insiderer’ der siger at det ikke helt giver mening. Én konspirationsteori er at han havde sin egen kandidat og jeg måske var en ‘trusel’, en anden er at han bare ikke kan lide mig. Vi havde en samtale sidste efterår, og det var ikke en særlig god samtale. Desværre… For han er også topchef for de præster der sendes ud af landet.

    Der er jobs i min branche ude vestpå, men det er der ikke i min mands. Hans velbetalte job hænger slet ikke på træerne, hverken i øst eller vest. Så lige nu, må jeg tage op og nedturene i forhold til stillinger her i øst som en del af gamet, fordi vi har valgt at det er hans job der er primært. Det handler i høj grad om løn og adgang til job i branchen.

    Nogle gange ville jeg ønske det var anderledes, men jeg vil heller ikke bytte ham ud for 350kvm præstegård..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s