Amen!

Amen er et Hebræisk ord betyder: at stå fast.

Jeg står fast lige nu, trods modsvar, modstand, spørgsmål og henvendelser, står jeg fast på mit valg. Jeg vælger mig. Ikke andres forventninger, håb, drømme, forestillinger. Men min egen virkelighed, fast forankret i min egen tilværelse.

Det er nyt, meget nyt. Det er også mærkeligt, jeg kan mærke mig selv igen.

Det ligger der også et ansvar i, måske det største. Deri ligger der også enorme mængder af fortidens smerte som jeg skal igennem, bevidsthed om medansvar og ikke mindst sorg. Men spørgsmålet handler ikke om hvorvidt det er det hele værd, spørgsmålet er om jeg kan gå videre uden at gøre op med fortidens drama.

Jeg brænder ikke broer, men jeg sætter grænseposter op. Det er vist det tiden er inde til.

Mary J Blige’s skønne sang ‘No more Drama’ spiller i baggrunden. Det er netop lige det der er humlen, No more drama!

Udgivet i Livet, Morgentanker | Skriv en kommentar

Postcards from Heaven..

Hedder et af de to albums som Lighthouse Family sendte ud i 90’erne.. Det er nu ikke den slags postkort jeg sidder med her på min lille pind i forstaden. Blandt tomme poser fra Risgaletter, notater fra den overstået konfirmation, klips, pas, kamera det dyre af dem og en udgave af den ny aftale, ligger tre postkort. Det ene er et fødselsdagskort til en veninde som jeg ikke har set, kunne nå, kunne få en aftale med rigtig længe. Det er jeg ked af, men skriver det ikke i kortet.

Et af de to andre kort er til den gamle bedste veninde som ditchede vores venskab på facebook tilbage da der stadig lå sne i forstaden. Hun har et par gange re-requestet venskab på selvsamme sociale netværk. Nu får hun besked på at finde på noget mere fantasifuldt, hvis hun vil mig noget.

Det sidste kort er til min mor. Jeg har brug for en time out, hun gør for ondt at have i mit liv. Hendes krav og forestillinger om et forhold, kan jeg ikke honorer og de gør for ondt. Grænsen er nået, eller fundet som min terapeut ville sige. Nu gælder det bare om at finde ordene, afdramatisere det og så finde et frimærke.

Jeg passer på mig, men tager andre ud af ligningen imens, gør pæne piger det? …….. jeg er vist ligeglad. Interessant!

Udgivet i Morgentanker, Terapi | Skriv en kommentar

Wrap it up!

Et projekt er færdigt og skal pakkes sammen, regningen skal sendes og blyanterne sættes på plads. Det betyder nu ikke at der ikke er rigeligt at tage fat på ellers, præstelivet byder på helt nye projekter, udfordringer og ikke mindst ansøgninger. Men jeg er færdig med forstadskirken, nu behøver jeg kun at være der når jeg har lyst, altså når jeg lige har ryddet op og sat på plads.

Nye projekter er blandt andet ansøgningen til den nordsjællandske forstad, et job uden præstebolig. Men jeg søger alt nu. 1½ år som job søgende, det er tid til at være mindre kræsen. Bryllupstaler er endnu et projekt og mon ikke også jeg burde samle på på mit konfirmandforløb?

Min terapi sparker mås, og det gør jeg også. Enkelte vil få et måssparkende postkort i posten en af dagene en mor og en veninde. Grænser findes og de er ikke så flydende som før. Der er projekter og frustrationer nok at tage af, men der er også en mindre i bunken!

Udgivet i Morgentanker, Pastoralt mix | Skriv en kommentar

Mors dag? Rend mig hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær!

Mors dag? hvem fanden i helvede kom på den sindsyge idé at jeg foruden fødselsdage, nationale helligdage, bryllupsdage og andet crap skal valfarte med en dusk et eller andet ud til min mors nordsjællandske forstadsidyl? ALRIG i livet, der er fandme ikke noget der hedder datter dag?

Jeg har lige så længe jeg kan huske sørget for at der enten via kurrér (lillbror i bil) eller selv sørget for en blomst, et citrontræ (som så fik lov at dø i haven) eller andet på mors dag og jeg ORKER det bare ikke mere. Der er fandme dage NOK! Jeg vil sg hellere fejre kvindernes internationale kamp dag hvis det skal være!

Mors dags blomster kan du fandme få den dag du finder ud af at opfører dig som en mor!

Datter over and out!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Udgivet i det med vrede, Livet | Skriv en kommentar

Lykkelig tomhed ?

Det er dagen derpå, fuglene kvidre lystigt i træet neden for min forstads altan. Kaffen er varm, solen skinner og alligevel er der tåre på min kind.

Alting værker i min krop i dag, fødder og knæ mest.

Jeg sendte mine første konfirmander ud i verdenen igår. Det har været et travlt ‘ridt’ hele vejen op til konfirmationsgudstjenesten, og i dag kan jeg så mærke den der lidt underlige tomhed der fylder op. 26 unge mennesker har jeg fulgt i tykt og tyndt de sidste 8 måneder. Møjunger hver og en, grænsebrydende og overskridende i en sådan  grad at jeg har haft lyst til at hænge dem i flagstangen. Men alligevel, så har de lyttet, deltaget, været der og på mystisk vis kravlet ind under huden på mig og ind i min hverdag.

Så i dag siger jeg farvel, med tåre, varm kaffe og en øm krop. Jeg er så taknemmelig for at det var netop de unge mennesker der var mine første, mine første konfirmander, mine første konfirmandfiaskoer, mine første sten sikre konfirmandsuccesser.

Jeg har aldrig været god til at sige farvel, og slet ikke uden tåre. Men hvis jeg er heldig er det ikke blot farvel, men et på gensyn.

Udgivet i Pastoralt mix | Skriv en kommentar

Græd ikke over spildt mælk

Et eller andet sted i baggrunden spiller radioen, lyden af DRs netradio blander sig med kommentatoren i aftenens ishokey kamp som min mand ser et sted i forstadshjemmet.

Tankerne flyver rundet og jeg har svært ved at finde hoved og hale i hvad der er rationelt, hvad der er følelser, hvad der er virkelighed og hvad der er overophedet tankevirksomhed. Nogle gange kan man virkelig tænke for meget. Eller jeg kan!

Gråden ligger lige under overfladen, jeg kan mærke at den presser sig på. Jeg giver ikke efter, jeg er træt af tåre. Træt af at være vred, træt af ikke at være der hvor jeg hører til.

Denne gang er der heldigvis vished, en slags vished kan man vist kalde det. Jeg er ikke kommet i betragtning til stillingen, ikke fordi jeg ikke er velkvalificeret, for det må man sige jeg er. Men fordi topchefen ikke synes jeg er en god idé. Uden forklaring, argument eller uddybende bemærkning. Nej blev det. Så er arbejde i vores hovedstad kan jeg godt skyde en hvid pind efter, ever!

Jeg er træt af at græde over mistet job, jeg er træt af at føle mig som en lortedårligpræstekandidat når alt andet i mig siger at det er jeg ikke. Der er tre ting jeg virkelig intenst har ønsket mig her i livet; børn, embede og en mand. De to første ser ikke ud til at kunne lade sig gøre…

Nogengange er det vist ok at give efter og tude.. eller er det?

Udgivet i Livet, Pastoralt mix | 2 kommentarer

Alternativ søges..

Endnu et afslag er landet på mit bord. Prøve prædikenen er landet i skødet på en veninde. Sød pige, men så underkvalificeret til stillingen at jeg er tæt på at kaste håndklædet i ringen.

Men hvad kan jeg hvis jeg ikke kan være prast?

Jeg er en allerhelvedes god præst, jeg har et pisse godt CV. Jeg får ros fra alle sider i mit embede, selv om jeg måske bander for meget.

Men jeg bliver vraget til fordel for pæne præste døtre, der aldrig har overtrukket deres dankort eller ved hvordan man staver til body tequila.. Men de kan citere Grundtvig i søvne.. sexy!!

Gud giv mig styrke, så kirken ikke er den der knækker mig.

Udgivet i Pastoralt mix | 2 kommentarer